Kanoudlejning og generel information

Nyd kanosejlads på Susåen med udgangspunkt f.eks. fra Nåby Camping. Det er en skøn tur at starte fra "Æblehaven" i Nåby ved 10-tiden, hvor man sejler mod strømmen til Holløse Mølle.

Her vender man (evt. efter en lille pause) og returnerer til "Æblehaven", hvor frokosten kan nydes. Man kan også passere Holløse Mølle og sejle videre på kanotur til søerne før man sejler tilbage til ”Æblehaven”. Vore kanoer kan også udsættes ved Fuglebjergbro, hvorfra man kan sejle med strømmen til Næstved med ophold i ”Æblehaven” for spisning, toiletbesøg og evt. overnatning.

Herefter kan turen fortsætte til Næstved, hvor kanoerne afleveres inden kl. 17.00 – eller man kan afkorte turen og slutte ved "Æblehaven", som er sidste lejrplads før Næstved. 


Campingplads i Nåby

Nåby Camping ligger smukt ned til åen. Herfra kan man sejle midt ud i den sjællandske idyl og nyde synet, lyden og duften af den danske natur. At sidde i en kano, er en unik måde, at tilbringe en dag sammen på.

Pludselig ser man tingene fra et andet perspektiv og mærker roen sænke sig over én. Hvad enten man ønsker at tage ud med en gruppe, venner/familie, er på lejrskole eller et firma vil lave en “ryste sammen-dag”, så er en velarrangeret kanotur altid et godt forslag.

 

Folderen udleveres ved leje af kano samt registrering af gæstebåde og hjemmehørende både.

Sejlafstand / - tid fra Nåby Camping ”Æblehaven”
- til Næstved: 10 km / ca. 3 timer (med strømmen)
- til Holløse Mølle: 2 km / ca. 1 time (mod strømmen)
- til Fuglebjergbro: 10 km / ca. 4 timer (mod strømmen)
- fra Fuglebjergbro til Nåby Camping: 10 km / ca. 3 timer

 

Kontakt os for kanoudlejning

Nåby Camping Æblehaven tilbyder kanoudlejning og alt det nødvendige i forbindelse med kanosejlads og lejrture. Sejlturen på Susåen er ren nydelse for krop og sjæl. 

Vi glæder os til at byde gamle og nye gæster velkommen. Ring på telefon 55 45 01 24 eller 22 34 39 14. Du kan også smide os en mail på post@naabycamping.dk.

Læs mere om priser her.

  

Kanoudlejning ved Susåen i Næstved


Nåby Camping - Nåbyvej 8, DK-4160 Herlufmagle - T: 55 45 01 24 - M: 22 34 39 14 - E: post@naabycamping.dk
Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik
Top